SKÆVBEN – Et opbevaringsmøbel

SKÆVBEN, lukket

SKÆVBEN er et opbevaringsmøbel for små ting man vil gemme væk i sit opholdsrum. Hun har tre skuffer og et skab som kan betjenes fra begge sider, hvilket giver hende mulighed for at stå midt i rummet eller vendes som man vil op mod en væg. Skufferne kan nemt fjernes og bruges som seperate kasser, mens de efterladte rum i SKÆVBEN kan benyttes som hylder. Skufferne og skabet er dimensioneret til at kunne opbevare magasiner, diverse papirstørrelser, artikler mv.

SKÆVBEN har forskellige højder, hvilket giver bøger mulighed for at læne sig op af de lodrette sider. Ydermere skaber “trapperne” små områder på møblet hvor du kan fremhæve dine favorit genstande, placere din varme drikkelse mens du læser, eller bogen når du ikke læser i den.

SKÆVBEN er lavet af krydsfinér, beklædt med ahornfinér. Ærlighed, gennemsigtighed og enkelthed i materialebrugen er vigtig for mig, hvilket også kan aflæses i krydsfinérens synlige lag som skaber funktionel ornamentik. Skuffefronter, skabslåger og ben er lavet af massivt ahorn, dette gælder også for samlingerne eller “hofterne” som jeg kalder dem. Skuffesiderne er også lavet af ahornbeklædt krydsfinér, ligesom resten af SKÆVBENs korpus..



Comments are closed.

Forskaling av 2. etasje i gang
Enebolig i fire etasjer på Søm er godt i gang
En låve i Mandal
En kompakt enebolig i Songdalen
Skisser til ny bebyggelse omkring Kristiansand Teater
%d bloggers like this: